Anorexi og Bulimi siden
Lavet af:
Denne side er lavet af 3 elever fra Lundtofte Skole i Kgs. Lyngby ved K�benhavn

Nicklas, Isabell og Anders
den
19. april 1999


Siden er forbeholdt stavefejl!!!










Hvad er Anorexi og Bulimi?

  • Hvad er anorexi?

    Anorexi kommer fra den latinske betegnelse anorexia nervosa som betyder nerv�s spisev�ring. De fleste anorektikere er under 25 �r.

    De typiske tegn p� at en har anorexi er:
    Anorexi er n�r en person sulter sig til under 75% af sin normalv�gt uden der har v�ret tegn p� anden sygdom.
    -At personen kun t�nker sin krop, mad og sin v�gt.
    - At personen dyrker meget idr�t eller g�r lange ture.
    - At personen kan ogs� tabe h�ret eller �ndre h�rtype og kan f�r h�r p� kroppen og i ansigtet.
    - At personen ikke f�r menstruation, hvis den ikke holdes i gang af p-piller.
    - At personen kan v�re overf�lsom overfor st�j.
    - At personen kan f� r�de og kolde h�nder og f�dder uden at personen selv f�ler kulde.

    Ikke alle anorektikere har alle symptomerne som st�r overfor.
    Anorexi starter ofte som en slankekur hvor man bare lige vil tabe 2 � 3 kg., men det udvikler sig til af man begynder at sulte sig.

    For at familie og venner ikke skal opdage det g�r anorektikeren i stort t�j og n�r han/hun skal vejes tager de tit store st�vler p� eller tager b�ger op under tr�jen for at det skal se ud som om at hun vejer meget.

  • Hvad er Bulimi?

    Bulimi kommer fra det gr�ske ord bulimia som betyder oksehunger. Bulimi er n�r en person der lige efter at have spist g�r ud og kaster op.
    Man kan kende en s�dan ved at bulimi-patienten ofte g�r i bad lige efter at have spist for n�r bruseren k�rer kan man ikke h�rer at man kaster op. Bulimikere er meget flove over at have sygdommen og de kan godt gemme sygdommen i 10-15 �r og endda helt op til 20�r.

    Man kan kende en bulimiker p� at:
    - Han/hun dyrker meget motion, sport og fysisk h�rd tr�ning.
    - Han/hun kan have v�gtudsving p� mellem 10-12kg.
    - Han/hun kan have tandl�geskr�k fordi tandl�gen kan opdage en bulimiker fordi hver gang en bulimiker kaster op �tser mavesyren noget af tandemailjen. Opkastningerne opl�ser emaljen og uden emaljen er t�nderne mere udsatte b�de for kariesangreb og slid. Bulimikerens t�nder slides simpelt hen hurtigere end andres. Med tiden kan sliddet give problemer med sammenbiddet og et sk�vt bid kan betyde b�de hovedpine, muskelsmerter og k�bel�shedsproblemer. F�lsomme tandhalse er ogs� et problem for mange bulimikere.

  • Hvordan starter sygedommene?

    Det hele handler typisk om:

    - At v�re den �p�ne pige�.
    - At bed�ve sig selv for en tid.
    - At fors�ge at v�re vellidt, afholdt, god nok, smuk nok � tynd nok.
    - At kompensere for d�rlig samvittighed.
    - At tage alverdens byrder p� sig � man kan jo b�re det.
    - At savne k�rlighed og accept.
    - At v�re bange for sine f�lelsesm�ssige reaktioner.
    - At v�re bange for sin krops reaktioner.
    - At kontrollere.

    - At forhindre verden i at opdage hvordan man virkelig er bag facaden.

    Hvorfor er disse ting s�dan? Hvis du rydder op i dem vil dit behov for spiseforstyrrelsen langsomt bliver mindre.

    Men reklamerne har ogs� en meget stor magt, ogs� fotomodeller, s�dan at pigerne vil have store bryster og v�re slanke, alts� ligne modellerne.

  • Hvad er symptomerne p� anorexi og bulimi?

    Skader som kommer ved en anorexi og bulimi:
    Skader omkring spiser�ret som f.eks. s�r og huller i gane, sv�lg og spiser�r. Det kan medf�rer bl.a h�shed Dette kommer pgr. af gentagne opkast.
    Skader i mave- tarmsystemet som f.eks. forstoppelse og galdesten.
    Risiko for hjertelidelser som f.eks. forh�jet- eller for lavt blodtryk.
    Uregelm�ssig menstruation (for kvinder), ufrugtbarhed (b�de m�nd og kvinder)
    �get infektionsrisiko pgr. sv�kket immunforsvar.
    Vitamin- og mineralmangel, som medf�rer bl.a. tr�thed, slaphed, koncentrationvanskeligheder.

  • Hvordan kan man hj�lpe en der har det?

    Man skal l�re advarselstegnene for anorexi og bulimi.
    Snak med din l�ge, sygeplejeske eller andre, men snak kun med den p�g�ldende hvis der er begrundet mistanke om at han/hun er syg.
    Snak med hende s� du bliver sikker p� at hun ikke har f.eks. en slem influenza.
    V�r t�lmodig du skal v�re forberedt p� at du bliver afvist de f�rste gange fordi det er sv�rt at indr�mme at man har en sygdom der er ude af kontrol. V�r sikker p� at du efterlader det indtryk p� hende at du syntes at den p�g�ldende har et problem og at du gerne vil hj�lpe hende.
    Lov ikke noget som du ikke kan holde (f.eks. at du har pligt til at rapportere om den p�g�ldende til bl.a. familie og venner, s� lad v�re med at love at du ikke vil g�re det.)

    Kend dine begr�nsninger. Du skal f.eks. ikke involvere dig for meget med hensyn til behandling fordi anorexi og bulimi er komplicerede og til tider farlige at behandle som kr�ver et professionelt behandlerteam.

  • Hvad kan der ske hvis man ikke bliver hjulpet?

    Man kan d� af b�de anorexi og bulimi. Det f�rste tilf�lde blev registreret i 1996. Det var en der led af bulimi, personen d�de af spr�ngt maves�k. En unders�gelse over 10 �r viser, at 7% af alle anorektiker d�r.
    I USA er der 150.000 der d�r �rligt af anorexi. Men det er ikke s� slemt her i Danmark. Det er kun f� der d�r af spiseforstyrrelser, men det kan forekomme. Der kan forekomme forskellige grader af invaliditet og fysiske skader efter en spiseforstyrelser. De forskellige grader afh�nger af hvor intens spiseforstyrelsen er, dens varighed og den enkeltes modstandskraft.

  • Kendetegn for anorexi og bulimi

    Adf�rdsm�ssige kendetegn kan v�re at personen:
    - Spiser meget lidt sammen med andre og n�r personen spiser med andre er det ofte hektisk og lige efter m�ltidet forsvinder personen fra bordet.
    - Lader vandhanen, bruseren eller et andet larmende instrument v�re t�ndt under toiletbes�g.
    - Drikker meget vand efter at have v�ret p� toilettet.
    G�r ofte p� slankekurer og snakker altid om hvor meget eller hvorlidt hun har spist.
    - Sammenligner sin krop med andres.
    - Spiser meget tyggegummi.
    - Vejer sig tit.
    - Maden forsvinder uden forklaring.
    - Tager en lille bid af noget og smider det ud.
    - Fysiske kendetegn kan v�re at personen:
    - Har store v�gtsvingninger inden for kort tid (1 �r)
    - Har s�r eller h�velser p� knoerne, blodskudte �jne, h�velser omkring k�berne og foran �jnene, skr�belige t�nder og tilbagetrykket tandk�d. Personen har ogs� tendens til isninger p� t�nderne.
    - Kan v�re svimmel eller tr�t.

  • Psykiske kendetegn kan v�re :

    - store hum�rsvingninger
    - problemer med at sige fra og til
    - for store ambitioner i forhold til eget selvbillede
    - sygelig trang til at v�re midtpunkt
    - stort behov for kontrol
    - ben�gtelse af problemer,konstant skyldf�lelse, eller d�rlig samvittighed
    - oplevelse af kroppen som f�lelsesl�s

  • Hvilke alders grupper har det mest, hvorfor?

    De fleste med anoretikere er under 25 �r. De fleste bulimikere er mellem 12 og 55 �r. De f�r sygdommen p� grund af alt for stort pres hjemmefra og fra kammeraterne.
    F.eks. en kvinde p� 18 �r som har b�rn, og g�r i skole, har m�ske ikke s� meget tid til at spise og f�r derfor anorexi, pgr. af hun skal made barnet og kommer sent hjem fra skole, og skal lave lektier.
    Et andet eksempel kan v�re at en folkeskoleelev hvis for�ldre er blevet skilt og bor hos sin mor eller far og sine sm� s�skende. For�ldren drikker s� eleven skal passe sine sm� s�skende og der bliver stillet store krav til hende.
    Personen kan f�le at det hans/hendes opgave at rede verdenen, man kan jo klare det.

  • Hvilket k�n for mest anorexi og bulimi, hvorfor f�r de det?

    90% af dem der f�r anorexi og bulimi er piger. En af grundene er nok fordi at drenge m� mere og derfor g�r pigerne opr�r. Nogle viser deres vrede mens andre skjuler deres vrede og derfor udvikler de anorexi og bulimi.

  • Hvordan kurerers sygdommene?

    Sygdommene kan kurerers ved hj�lp af en psykolog eller en god ven, der er villig til at hj�lpe. Det er ogs� vigtigt at personen selv vil hj�lpes. Det er tit at personen ikke ved eller vil vedkende at han/hun har et problem, der m�ske er ude af kontrol. Der skal vennen hj�lpe.

    Ven: lad personen vide, at du er bekymret for hans/hendes helbred og om han/hun klarer det. S�rg for at du giver ham/hende et st�rkt indtryk af at det er forkert. Det kan v�re at du bliver afvist, men det er naturligt for det kan v�re sv�rt at indr�mme, at man har brug for hj�lp. Lad dig ikke sl� ud. Du skal ikke love mere end du kan holde. F.eks. hvis du har pligt til at fort�lle for�ldre eller andre om problemer, s� lad v�re med at lov at du ikke g�r det. N�r du snakker med personen s� v�r �ben og medf�lende. Hj�lp med at finde b�ger eller navnet p� en behandler, men du skal ikke fokusere p� v�gttab eller kroppens udseende.

  • Kan man f� varige m�n?

    Mange af de f�lgesygdomme kan h�nge ved resten af livet. N�r mavesyren �tser t�nderne kan det af t�nderne der er �tset af ikke blive gendannet s� der komme den tidligere bulimiker til at g� rundt med porcel�nst�nder resten af hans/hendes liv. En kurerret patient skal ogs� passe p� sin v�gt for vis hun begynder at tabe sig kan personen falde tilbage og f� sygdommen igen selvom de ikke har haft den i 20 �r.

  • Hvad kan man g�re for at forhindre det?

    Man kan lade v�re med at drille og mobbe andre om deres v�gt og udseende.
  • Kildehenvisning
  • Titel: Bulimarexi. Fulde maver, tomme liv.
  • Forlag: Modtryk


  • Titel: At sulte for at leve.
  • Forlag: Christian Ejlers


  • Titel: Anorexia nervosa, og �nsket om forandring.
  • Forlag: Hans Reitzels


  • Titel: V�gn op! 22.jan'99, Hvad skyldes spiseforstyrelser?
  • Forlag: Vagtt�rnets bibel og traktat selskab.








  • Favourite links

    Spiseforstyelser
    L�s om spiseforstyelser


    CMS
    Centrum for mennesker med spiseforstyrelser

    Email me at:
    [email protected]

    This page has been visited times.